GRATIS FRAGT PÅ KØB OVER 299,-
HURTIG LEVERING 1-2 HVERDAGE
Webshop
Garnbutik i hjertet af Helsingør

Pimabomuld

Pimabomuld 2/8 er en super blød bomuld, som importeres fra Peru. Bomuldsfibrene kommer fra frøene fra bomuldsbusken (gossypium). Pima bomuldsplanterne gror hovedsageligt i det nordlige Peru, hvor kombinationen af jorden, ækvatorsolen og vandet fra floderne gør, at peruviansk Pimabomuld er en af de fineste bomuldsarter der findes i verden. Bomulden bliver håndplukket tre gange om året.

Pimabomulden farves i Peru efter STANDARD 100 by OEKO-TEX®.

Grundet Pimabomuldens blødhed egner den sig rigtig godt til baby-, børne- og voksenstrik, eller andre der foretrækker bomuld frem for uld. Pimabomuld holder sig rigtig godt i brug og i vask og bliver ikke hård, når den bliver vasket. Ligesom det er vigtigt at vaske uld med det korrekte vaskemiddel, er det mindst lige så vigtigt at vaske bomuld med et vaskemiddel, der indeholder enzymer, og som er specialudviklet til bomuld. Det anbefales at vaske det færdige produkt på 30-40 grader.
 

Produktinfo

  • Materiale: 100% bomuld
  • Vejledende strikkefasthed 28-30 masker x 40 pinde.
  • Anbefalede pinde: 2,5 – 3,0 mm.
  • Vægt / længde: 50 gram = ca. 200 meter.
  • Det færdige arbejde kan vaskes i vaskemaskinen ved 30-40 grader med vaskemiddel beregnet til bomuld / Tørres fladt.
preload spinner