Kom til strikketorsdag i Nordgarn, hvor vi hygger om strik, hækling, teknikker og hyggelig snak. Har du brug for lidt hjælp til et projekt, kan det også være en mulighed her. Men det hører til den lidt lettere hjælp, og ikke eksempelvis italiensk aflukning eller judys magic cast on.
Vi mødes i butikken 18-21, hvor der vil være lidt koldt og varmt at drikke og lidt sødt til.
Nogle gange vil der være et særligt tema på programmet, eller der vil komme en gæst og gøre os klogere. Det vil stå tydeligt anført i overskriften for arrangementet og være beskrevet herunder.
Til denne strikketorsdag får vi besøg af strikkebogsforfatter Lotte Rahbek, der for nyligt har udgivet bogen NORMA - Strik inspireret af 950'erne. Lotte fortæller om inspirationen bag bogen og om, hvordan historiske fotografier fra 1950’ernes København er blevet fortolket til moderne strik. Fra de første idéer, farver og mønstre til de færdige designs. Undervejs viser hun historiske billeder, moodboards og fotografier fra arbejdet med bogen og fortæller om processen med at skabe NORMA.
Håber vi ses.