Løvfald
LØVFALD er et blødt 4 trådet uldgarn, bestående 100% certificerede og ubehandlede fibre (non superwash). LØVFALD består af 60% merinould og 40% baby alpaca. Løbelængden er 200 m pr. 50 gr nøgle. Den anbefalede strikkefasthed er ca. 28 m x 40 p på pind nr. 2,5 - 3 mm.
Tråden er jævnt spundet, hvilket gør, at det er et garn, der er nemt at arbejde med, hvad enten man strikker eller hækler, og som giver et smukt ensartet resultat og et fint maskebillede.
LØVFALD er udviklet i et samarbejde mellem CaMaRose og spinderiet i Peru med ønsket om, at kunne tilbyde et garn, der består af 100% RAF certificerede animalske fibre, og som ikke er superwashbehandlet. Spinderiet i Peru er RAF certificeret samt er CaMaRose RAS og RWS certificeret.
RAF er en forkortelse af Responsible Animal Fibers, der er omfatter 3 standarder RWS, RAS og RMS. CaMaRose er certificeret i standarderne RWS (Responsible Wool Standard) og RAS (Responsible Alpaca Standard).
LØVFALD består af 60% RWS certificeret uld og 40% RAS certificeret alpaca.
Produkt info
- Materiale: 60% merinould og 40 % babyalpaca
- 60% RWS certificeret uld og 40% RAS certificeret alpaca
- Vejledende strikkefasthed: 28 masker x 40 pinde.
- Anbefalede pinde: 2,5 – 3 mm.
- Vægt / længde: 50 gram = 200 meter.
- HÅNDVASK / Tørres fladt.