Opskriften sælges KUN ved samtidigt køb af garn til opskriften.
DRØMMECARDIGAN MINI er en cardigan til både piger og drenge i alderen ½-3 år. Cardiganen strikkes frem og tilbage på rundpind nr. 6 og er strikket oppefra og ned i halvpatent. Ærmerne strikkes også frem og tilbage på rundpind og syes til sidst sammen langs sidesømmene. De indvendige lommer strikkes sammen med cardiganen undervejs.
DRØMMECARDIGAN MINI kan strikkes i én tråd af den bløde SNEFNUG eller SNEFNUG NATUR, eller den kan strikkes i 3 tråde MIDNATSSOL eller MÅNESTRÅLE for at få en mere let og sommerlig cardigan.
PRAKTISK INFO:
Størrelse: 1/2 (1) 2 (3) år.
Modellens færdige brystmål: Ca. 55 (58) 61 (64) cm.
Den færdige models længde målt fra opslagskant til aflukning: Ca. 31 (34) 37 (40) cm.
Garn: SNEFNUG fra CaMaRose.dk. Snefnug består af 55% Baby Alpaca, 35% bomuld og 10% ekstra fin merinould.
Garnalternativ: 3 tråde MIDNATSSOL, eller 3 tråde MÅNESTRÅLE fra CaMaRose.dk.
Vejledende garn forbrug Snefnug: 3 (3) 4 (4) nøgler Snefnug. Se model på billede 3.
Vejledende garn forbrug Midnatssol ensfarvet: 4 (4) 5 (5) nøgler Midnatssol.
Vejledende garn forbrug i 3 nuancer Midnatssol: Strikkes cardiganen i 3 forskellige nuancer (som modellen på første billede) er garn forbruget 2 nøgler i de 3 følgende farver: 9506 Lys Beige, 9520 Lys Pudder og 9500 Hvid Midnatssol. Forbruget gælder alle størrelserne. Der er også indberegnet garn til strikkeprøven i garnforbruget!
Knapper: 5 (6) 6 (7) stk. 20 mm.
Vejledende strikkepinde: Rundpind nr. 5 (60) cm eller længere til halsribben og rundpind nr. 6 (60) cm eller længere, til bærestykket, underdelen, samt ærmerne. Strømpepinde nr. 5 til de to lommekanter og ærmemanchetterne, samt strømpep nr. 6 til lommeposen.
Bemærk at pinde størrelsen blot er vejledende! Det anbefales derfor altid at lave en strikkeprøve, for at finde den korrekte strikkefasthed før man påbegynder selve arbejdet! Desuden anbefales det at have en omgangs/pindetæller til at holde styr på antallet af pinde, så du nemmere kan orientere dig, hvor i arbejdet du er!
Strikkefasthed:
Ca. 13 m x 24 p er svarende til 10 cm x 10 cm på p nr. 6 i halvpatent.
Ca. 15 m x 22 p er svarende til 10 cm x 10 cm på p nr. 6 i glat strik.